AI: Google kommer med smart-svar til dine beskeder

Google skulle arbejde på smart-svar baseret på kunstig intelligens til mange flere typer apps end Gmail og Allo.

AI: Google kommer med smart-svar til dine beskeder

Smart Reply i Gmail er en smart funktion i de lande, hvor funktionen er tilgængelig. Med blot et tryk kan man svare på e-mails ved at vælge et passende svar blandt mulighederne. Nu kommer funktionen til en række andre apps, skriver Android Police.

Smarte autogenerede svar i Messenger, Hangouts og andre apps

Den kommer til at hedde Reply, og Google er ved at være klar til at teste den.

Du kommer til at kunne bruge den til at svare på beskeder i apps som Messenger, Hangouts og WhatsApp. Du får knapper med korte svar, der passer til indholdet i den samtale, der er i gang, og med dem kan du svare direkte fra notifikationerne.

Se også: Guide til apps

Andre smarte funktioner

Udover denne grundfunktion kommer også et par andre smarte ting. For eksempel en Vil Ikke Forstyrres-indstilling, der automatisk går på, når du sætter telefonen på lydløs. Så får dem, der skriver til dig, en besked om, at du ikke kan skrive tilbage lige nu.

Hvis du får en haste-besked som “Vi venter på dig!”, får du en besked, selvom du har telefonen på lydløs, og der er også autosvar, der fortæller folk, at du ikke er ”på kontoret” lige nu. Den del af Reply arbejder sammen med din kalender. Hvis du som så mange af os, prøver at begrænse brugen af mobilen lidt, kommer Reply til at være en hjælp.

Se også: Priser på smartphones

 

Meget tidligt udviklingsstadie

Det kan dog meget vel være, at Reply kun kommer til Android, og siden Google siger, at den kun er i et meget tidligt udviklingsstadie, varer det nok også et godt stykke tid, før den er klar til at rulle ud.

Google har tidligere lavet lignende funktioner til Gmail, Allo og Android Messages.

Se også:  Nyheder om Google