Google Maps får GPS-funktion

Har man en Windows Mobile-mobil, kan man nu finde vej med Google Maps sammen med en GPS-modtager. Versioner af tjenesten til andre styresystemer ventes at følge trop.

Google Maps får GPS-funktion

Google er nu i gang med at lægge GPS-funktioner ind i deres korttjeneste Google Maps. I første omgang skulle det kun kunne fungere med mobiltelefoner, der har Windows Mobile som styresystem. I den nye Windows Mobile-version af Google Maps findes også en funktion, som integrerer kortfunktionerne med adresseoplysninger, som allerede findes om ens kontakter i mobilen.

At Google Maps nu lanceres med GPS-funktioner til Windows Mobile, kommer helt sikkert også til at betyde, at der kommer versioner til andre styresystemer, som også fungerer sammen med en GPS.

Google Maps er først og fremmest tilpasset det nordamerikanske marked, samt nogle af de større europæiske lande, hvor søgefunktionerne fungerer fuldt ud. Men også herhjemme kan vi i et vist omgang bruge kortene og satellitbillederne.

Du kan downloade Google Maps ved at surfe ind på www.google.com/gmm med din mobiltelefon.