Google Maps skulle virke uden internet til sommer

Google øgede konkurrence på navigationsmarkedet kraftigt, da de introducerede gratis navigation i Google Maps for et par år siden. Nu ser de ud til at tage et skridt videre ved efter sigende snart at gøre Google Maps funktionsdygtig uden internetforbindelse.

Google Maps skulle virke uden internet til sommer

Google Maps er rigtig anvendeligt og kan nærmeste blive uundværligt for mange, når først man er blevet vant til altid at have et effektivt og brugervenligt kort ved hånden. Programmet største minus er formentligt, at det kun virker, når man har en internetforbindelse.

Nokias konkurrerende Ovi Maps og købe-navigationsprogrammer fra for eksempel TomTom har længe haft det plus, at man kunne lagre kortene lokalt, og derved ikke behøvede en internetforbindelse. Dette er især guld værd ved udlandsophold, hvor dataforbruget hurtigt kan blive dyrt.

Nu forlyder det, at Google meget snart vil råde bod på dette minus i Google Maps.

Virker snart offline
Ifølge sitet All About Phones skulle en kilde i den hollandske tele-industri nu have afsløret, at Google i løbet af sommeren vil være klar med en ny version af Google Maps, der gør det muligt at lagre kortene lokalt og derved bruge programmet og dets navigationsmuligheder uden en internetforbindelse.

I dag kan man lagre dele af kort og for eksempel en rute lokalt, men det er ikke muligt at hente kort over hele lande og lagre dem lokalt på mobilen.

Kilde: All About Phones