Google Nexus One får ingen opfølger

Google Nexus One med Android var et oneshot fra Google, når det gælder mobiltelefoner. Det fortæller Eric Schmidt, chef for Google.

Google Nexus One får ingen opfølger

Google har ingn planer om at lancere endnu en Android-telefon. Til gengæld kunne man godt forestille sig en Google-brandet enhed baseret på Chrome OS.

Det udtaler Eric Schmidt, chef for Google, i et interview med den britiske avis, The Telegraph. Ifølge Schmidt blev Google Nexus One udelukkende lanceret for at sætte tempo bag udviklingen af Androids hardwareplatform. Planen har været så stor en succes, at der ikke er nogen grund til at gentage aktionen.

En anden årsag kan også være, at Nexus One led af dårlige salgstal. Ifølge analyser skulle den blot være solgt i 20.000 eksemplarer den første uge. Dette kan man sammenligne med de tilsvarende tal for Motorola Droid og iPhone 3GS, som er anslået til henholdsvis 250.000 og 1,6 millioner. Og iPhone 4 blev solgt i 1.7 millioner eksemplarer på blot 3 dage.

Til gengæld er det ikke utænkeligt, at Google vil lave samme nummer med Chrome OS, firmaets eget computer-operativsystem. Læs mere om det på Gear.