Google Now er årets innovation
Popular Science giver hvert år prisen for "Innovation of the Year" til et produkt, en tjeneste eller opfindelse, og i år blev prisen givet til Google for deres Google Now-tjeneste.
Begrundelsen lyder bl.a. på, at Google Now er den første virtuelle assistent, der for alvor forudser brugerens behov og reagerer på det. Det er noget, man f.eks. opdager, hvis man står i nærheden af et sted med offentlig transport eller tidligere har søgt efter noget særligt på Google.
Det virker også, hvis man er væk hjemmefra, og vil se hvor længe det tager, at komme hjem. Google Now har masser af forskellig funktionalitet, og det her er blot toppen af isbjerget.
LÆS OGSÅ: Vi har prøvet Android 4.1 Jelly Bean
Tidligere vindere af prisen inkluderer Mars-fartøjet Curiosity Rover, den energivenlige Toyota Prius samt verdens største partikelaccelerator, Large Hadron Collider i Genéve.
Personligt har jeg haft meget glæde af Google Now, og det kunne være rigtig interessant at høre hvordan andre brugeres opfattelse har været. Hvis du bruger Google Now, skal du være velkommen til at skrive dine tanker om tjenesten i kommentarfeltet herunder.