Google Now kan snart fortælle dig hvor du parkerede bilen

Google Now, eller Google Nu, som det hedder på dansk, kan snart fortælle dig, hvor du parkerede din bil.

Google Now kan snart fortælle dig hvor du parkerede bilen

Goolge Now kan efterhånden levere informationer til en om en række vidt forskellige emner, blandt andet sportsresultater, hvor der er trafikpropper, hvornår du bør køre for at nå hjem til tiden, hvor og hvornår der kører busser når du er fremmede steder og så videre.

Noget tyder på, at Googles populære tjeneste også snart kan fortælle dig, hvor du har parkeret din bil.

Det er Android Police, der har gransket appens kode nærmere efter og de skulle have spottet denne nye funktion. Her har de fundet kode, der angiveligt skulle kunne oplyse Google Now, hvornår og hvor du forlader din bil og så vil Google Now senere kunne oplyse, hvor bilen blev parkeret.

Det må være en god nyhed for alle dem, der aldrig kan huske, hvor det nu var de parkerede deres bil. Det burde heller ikke være verdens sværeste funktion at implementere i Google Now, da alle smartphones i dag har GPS indbygget.

Læs guide: Tips og tricks Samsung Galaxy S5

Det er nærliggende at antage, at man vil kunne få anvist rute hen til bilen fra hvor man står lige nu. Personligt håber jeg også, at Google Now vil kunne fortælle, hvor jeg parkerede min cykel.

Kilde.