Google kommer stærkt på banen med sine nye Pixel Buds 2 – se pris og funktioner

Pixel Buds 2 er nu endelig et ægte trådløst headset og det kommer med god teknik til lydoptimering - se funktioner og pris.

De originale Pixel Buds føltes måske ikke helt klare, da de kom, i hvert fald ikke som helt trådløse earbuds. De har nemlig et kabel, der forbinder dem. Men med den nye generation, Pixel Buds 2, lader også Google til at være klar til at køre uden den slags sikkerhedsliner.

 

Pixe Buds 2 med automatisk støjreduktion

Det nye design er ikke blot helt trådløst, de er også designet til bedre at passe til øregangen, så de ikke falder ud i tide og utide. Derudover byder de på funktioner som Adaptive Sound, der ifølge Google selv skal gøre, at de automatisk justerer lydniveauet til omgivelserne omkring.

Det behøver man altså ikke selv bekymre sig om.

I hver earbud finder man to mikrofoner, hvor den ene skal høre, hvad man som bruger siger, mens den anden er rettet mod omgivelserne for at holde lydene ude. Google har også lagt det, de kalder en ”voice accelerometer” ind, der skal genkende tale ved hjælp af vibrationer i kæben. Så selvom det både blæser om meget andet, skal de nye Pixel Buds kunne opfange, at man siger noget.

Se også: Priser på headset

 

5 timers batteritid på én opladning – 24 timer med batteriæske

Der er touch kontroller til afspilning og fem timers batteri på en fuld opladning. Sammen med den trådløs opladningsæske giver det totalt 24 timers lytning. Det er batteritider, der minder rigtig meget om Apple AirPods.

Se også: Find bedste true wireless headset

 

Pris på Google Pixel Buds 2

Vi kender desværre ikke den nøjagtige lanceringsdato. Google har blot meldt ud, at det bliver næste år. Prisen kender vi dog – 179 dollars, hvilket direkte omregnet svarer til 1.200 kroner og oven i den pris kommer så dansk moms.

Vi skal altså regne med at slippe omkring 1.600 kroner for dem, hvis / når de kommer til Danmark. De ser dog ikke ud til at komme til Danmark, ikke officielt i hvert fald.

Se også: Nyheder om Pixel Buds 2