Google Play Books for natteindstilling

 Nu bliver det lettere at læse bøger i Google Play Books om aftenen.

Google Play Books for natteindstilling

Digitale bøger er enormt smarte på rigtigt mange måder, men at stirre på en oplyst skærm i dårlig belysning kan både være trættende for øjnene og påvirke din søvn. Helt specifikt er det det blå lys fra skærmen, der forstyrrer ens søvn, når man lægger sig til at sove efter at have kigget på en mobilskærm i nogen tid.

Se også: Nexus 6P til den bedste pris

 

Nu har Google opdateret Play Books-appen med en natteindstilling. Den hvide baggrund erstattes med lidt varmere farver, der skal mindske det blå lys og faktisk få dig til at føle dig træt, når du er det.

Indtil videre skal natteindstillingen dog slås til manuelt, men Google lover i hvert fald at minde os om dens eksistens.

Se også: Nyheder om Android