Google: Snart klar til salg af musik
Ved AsiaD-konferencen kunne Android-chefen Andy Rubin fortælle, at Google er tæt på at være klar med deres online musikbutik.
Google har tidligere været i forhandlinger med en række pladeselskaber, men dengang gik det ikke. Ifølge Rubin skyldtes det, at pladeselskaberne opfattede Google som et søgeselskab og ikke et selskab med en række forskellige produkter og tjenester.
Nu skulle forhandlingerne dog være ved at falde på plads, og ifølge Google-chefen bliver musikbutikken ikke helt som dem, man allerede kender:
– "[Googles version] vil have en lille twist – den vil have en smule Google i sig. Butikken vil ikke kun sælge sange til 99 cent," fortalte han.
Google har stadig ingen konkrete kommentarer omkring lanceringsdato eller lignende, men det lader til at gå i den rigtige retning.
Kilde: AsiaD