Google Street View kommer til iPhone

T-Mobile G1 var verdens første telefon med tjenesten Street View fra Google, og nu vil også Apple være med på beatet. Det sker i den kommende software version 2.2, der allerede nu er ude hos betatestere.

Google Street View kommer til iPhone

Apple iPhone har i forvejen glimrende integration af Google Maps og dertilhørende tjenester, men har hidtil manglet den forholdsvist nye Street View-tjeneste. Nu forlyder det sig dog, at Apple har planer om at tilføje Street View i den kommende softwareopdatering, der formentlig kommer til at hedde version 2.2.

Street View byder på tredimensionelle billeder af mange byer i USA, samt en række større byer i Europa. Tilføjelsen af Street View skulle dog ikke være det eneste nye i den kommende opdatering. Med den opdaterede software vil man også kunne gøre brug af trafikanvisninger i bil, bus og som gående. Især busanvisningerne lyder interessante i det der tilsyneladende kommer understøttelse for afgangs- og ankomsttider.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvornår den nye software opdatering vil være tilgængelig.