Google-undersøgelse: Computeren taber kampen mod tablets
Undersøgelsen, der er foretaget af Google blandt amerikanske brugere af tablets, viser at spil er meget vigtige for tablet-indehaverne. Hele 87 procent oplyser at de bruger deres tablet til spil. Det, at "søge efter information" kommer på en andenplads med 83 procent og e-mail ender på en tredjeplads med 74 procent.
Eftersom størstedelen bruger spil er det måske heller ikke så mærkeligt, at de fleste brugere anvender deres tablet derhjemme frem for på jobbet. 82 procent anvender den derhjemme, 11 procent bruger den, hvor end de har den, og blot 7 procent anvender den på arbejdet.
Den tid, man bruger for sin tablet, er tid, som i en eller anden form alligevel ville blive brugt foran en almindelige computer, viser undersøgelsen. 77 procent af de adspurgte fortæller nemlig at deres computerforbrug er mindsket siden de begyndte at anvende en tablet.
Sagens videre forløb
Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik videre med historien. 31/3/2011 fik historien nye ben at gå på med artiklen; Billig Android 3.0-tablet med tastatur på vej til Danmark – Den videre historie kan du læse her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..