Google vil have Asus med
Asus har faktisk været på banen med mobiltelefoner i nogle år efterhånden, men det store gennembrud er stadig udeblevet. Google mener dog alligevel, at de laver nogle ganske gode modeller, og de vil derfor have dem med i Open Handset Alliance, der er dén organisation, der står bag Googles nye mobile styresystem Android.
Google mener, at selvom Asus endnu ikke er så kendte på mobilmarkedet, så vil deres brand fra computerverdenen over hele verden kunne hjælpe Android. Nu må vi så bare vente og se, om Asus er friske på at udfordre de andre producenter i Open Handset Alliance som Samsung, LG og HTC.
(Kilde: Engadget Mobile)