Googles Android er hurtigere end iPhone

Mens vi stadig venter på den officielle lancering af den første mobil med Google nye mobile styresystem Android, begynder omtalen og rygterne at bygge sig op. En af Androids softwareudviklere siger, at Android er det hurtigste styresystem på en mobil til dato.

Googles Android er hurtigere end iPhone

Vi er næppe de eneste her på Mobil, der venter spændt på at se de første mobiler med Googles nye styresystem Android komme på markedet. Foreløbig er der dog ingen officielle informationer om nogen modeller endnu, selvom en vis HTC Dream efter sigende skulle blive præsenteret allerede på tirsdag den 23. september af T-Mobile i USA. Indtil da må vi dog nøjes med at høre om styresystemet Android fra folk, der har været så heldige allerede at prøve det.

En sådan heldig person er Joel Espelien, der arbejder for firmaet PacketVideo, der har lavet multimedieprogrammerne til Android. Uden at blinke siger han, at Android er hurtigere end noget som helst andet tilgængeligt i dag. Han påstår, at Android vil slå enhver anden mobil, når det kommer til at hente hjemmesider – også iPhone, der ellers anses for at have en af de hurtigste internetbrowsere på mobilmarkedet.

(Kilde: Forbes.com)