Gør Touch Diamond mere personlig
HTC’s modeller har i lang tid været mange programmørers favoritmobiler at lave nye mere eller mindre brugbare programmer og tweaks [finjustering/forbedring af komplekse elektroniske produkter, red.] til. Og den helt nye topmodel Touch Diamond er ingen undtagelse. Således har en tysker allerede nu lavet et lille program, så man kan ændre i opsætningen af Touch Diamonds nye smarte brugerflade ved navn TouchFLO 3D.
Det nye lille program hedder TF3D Config, og med det kan man blandt andet ændre rækkefølgen på genvejene nederst på startskærmen på Touch Diamond. Bruger man for eksempel ofte vejr-ikonet, kan dette flyttes helt til venstre, så det altid er hurtigt tilgængeligt på startskærmen.
Nogle af funktionerne i det nye program er dog sprogspecifikke, således at de ikke nødvendigvis virker på den danske version af Touch Diamond, og al brug af programmet er naturligvis på eget ansvar. Har du alligevel mod på at prøve programmet, kan det hentes på nedenstående link.