GPS til det gode resultat
Vil man udnytte mobilen maksimalt til forskellige typer konditionstræning, skal man bruge en form for GPS. Om den er indbygget i telefonen, eller om den er separat, er mindre vigtigt for slutresultatet. Det er mere eller mindre en smagssag, om man foretrækker det ene eller det andet, men for pålidelighedens og anvendelsesmulighedernes skyld er det ikke uvæsentligt.
Hvis man står overfor valget mellem at købe en mobil med indbygget GPS, at anskaffe en GPS-modtager til den mobil, man allerede har, eller måske overvejer at købe en ny mobil og en separat GPS til den samtidig, er der nogle ting, der kan påvirke ens valg. Udover at overveje hvilken mobil, man vil have generelt, bør man også overveje, om man vil have to ting med sig i stedet for en på løbeturen, samt hvor vigtigt det er med batteritider.
Nokia LD-4W er en alsidig model, der kan sidder fast i bæltet eller i vinduet med en sugekop.
Hvis man ikke har mulighed for at lade sin mobil så tit, er det måske ikke den bedste løsning med en mobil med indbygget GPS. Den dræner nemlig batteriet hurtigere, end hvis man har en GPS, der har sit eget batteri, og som kommunikerer med mobilen via Bluetooth.
Fordelene ved en fri GPS
Udover disse alternativer er der også en speciel type GPSer, der sælges af Sony Ericsson. Det er en kombineret headset og GPS-modtager, der kobles til mobilen med en ledning. Den er hverken helt fritstående eller indbygget, men bruger mobilens batteri som strømkilde og har dermed negativ indvirkning på mobilens opladningsbehov.
HGE-100 er en kombination af et headset og en GPS-modtager.
Hvis man også skal bruge mobilen i bilen til at køre til og fra løberuten, hvilket måske kan ses som lidt kontraproduktivt af nogen, så er der yderligere fordele ved en Bluetooth-GPS, nemlig at man kan placere telefonen ét sted og GPSen ét andet. Man kan med andre ord sørge for, at GPSen har fri adgang opad uden at blive forhindret af bilens tag, samtidig med at man har mobilen indenfor bekvem rækkevidde.
En anden ting, man måske spørger sig selv om, er, om man har brug for en smartphone for rigtig at kunne drage nytte af mobilen, når man træner. Svaret på det spørgsmål er, at det kan gøre det lettere, men at det absolut ikke er et must.
Freedom Mini GPS er en af de mindste GPS-enheder på markedet.
Først og fremmest takket være et gratisprogram fra Wayfinder kan de fleste telefoner sammen med en GPS give et godt billede af gennemførte træningsrunder. Mere om det og andre programmer finder du i boksen her i artiklen. Har man en smartphone, har man dog ofte fordele i, at der er et antal programmer at vælge imellem, der kan være mere eller mindre specialiserede til forskellige typer træning og give forskellige typer information bagefter og hjælp inden træningen.
Læs mere i næste del i morgen.