Gratis racerspil til Nokia-mobiler
Hardware-accelereret grafik er noget, kun få mobiler har. Fra Nokia gælder det E90, N93(i) og N95. For at kunne spille Global Race i en ordentlig hastighed og virkelig få noget ud af det, bør man altså have en af disse mobiltelefoner.
Spillet er lavet til E90, men virker også på både N93(i) såvel som på N95. På E90 bliver den store widescreen-skærm virkelig udnyttet, og er en sand fornøjelse, at spille på den. På de andre kører spillet også rigtig godt og uden problemer. Dog er der en lille irritation, hvis man vender skærmformatet. Så kører man nemlig i landskabstilpasning ligesom på E90, og der kommer bl.a. speedometer og andet godt med på skærmen, som tager meget af pladsen på telefonerne med en lavere opløsning.
Grafikken er super flot, og lyden er ret virkelighedstro taget i betragtning, at det er en mobil, der er tale om. Man starter med 3 biler og 5 baner, hvorefter man kan downloade flere baner over nettet ved at registrere sig samt opgradere sine biler ved at køre mesterskabsløb.
Hvis man ikke har lyst til at spille alene, kan man spille mod en ven med spillet installeret over Bluetooth.
Hidtil er spillet stadig under udvikling, men virker overraskende godt allerede. Til dem, hvis mobiler ikke lever op til kravene, er der dog håb. Udvikleren har fortalt at en version til S60 2nd og 3rd edition er under udvikling, og snart vil være færdig. På nuværende tidspunkt kan spillet downloades via E90’s supportsider. Du kan læse mere om spillet på linket herunder.