Gratis telemøde
Møder over telefonen er praktisk for virksomheder, hvor de ansatte ikke har mulighed for at mødes fysisk. Det ved Telia, og derfor tilbyder de nu virksomheder, at de i en periode kan få lov til at afprøve telemødets muligheder. Kvit og frit.
– Telemøder er blevet et billigt og tidsbesparende alternativ for mange virksomheder, fordi de ofte har afdelinger, kunder eller samarbejdspartnere, der geografisk er placeret langt væk fra virksomheden. Samtidig imødekommer telemøder virksomhedernes behov for enkle og overskuelige kommunikationsløsninger. Telia har haft stor succes med vores telemødeprodukter i Sverige og vil gerne give danske virksomheder mulighed for at prøve teknologien af, uden at det skal koste dem noget, udtaler Peter Bredgaard, administrerende direktør for Telia Networks.
Det drejer sig om er oktober måned, og Telia Telemøde Direkte og Telia Telemøde Web er de to produkter, som Telia tilbyder virksomhederne.