Gratis Windows Live Messenger hos TDC

Fra i dag kan alle kunder hos TDC få Windows Live Messenger på mobiltelefonen til fri afbenyttelse de næste fire måneder.

Gratis Windows Live Messenger hos TDC

TDC’s nye gratis tilbud med Windows Live Messenger på mobiltelefonen gælder alle TDC-kunder, uanset abonnement. Kunderne får frit i Danmark frem til 31. marts 2008. Herefter koster det 29 kroner om måneden. Det er samme pris som hos konkurrenten 3.

TDC gør det gratis i fire måneder for at uddanne deres kunder til at bruge programmet på mobiltelefonen, så de kan få en fornemmelse for, hvordan det fungerer. På den måde skulle de så gerne få lyst til at fortsætte med programmet, også selvom prisen efter den gratis prøveperiode stiger til 29 kroner.

– I forvejen bruger tusindvis af TDC-kunder Windows Live Messenger på deres pc, og nu får de mulighed for at chatte med vennerne og familien på præcis samme måde via deres mobiltelefon, oplyser TDC i en pressemeddelelse.

Der er dog et par mangler i forhold til Live Messenger på pc’en. Man kan nemlig ikke sende vedhæftede filer til hinanden via Live Messenger til mobilen.

Som TDC-abonnent kan man få Windows Live Messenger på sin mobil via TDC’s mobilportal Fly eller ved at sende en sms – til almindelig takst – med teksten "messenger" til 1955.

Datatrafik via Messenger hos TDC koster ikke noget i Danmark, men bruger man Live Messenger i udlandet, bliver man takseret efter de gældende roamingpriser.