Guide: Alle Windows Phones på det danske marked
_Samsung Omnia W_
Samsung Omnia W
Da vi testde Samsung Omnia W, slog det os, hvor højt et bundniveau Windows Phones generelt har. Okay, de hører heller ikke til blandt de absolut billigste sammenlignet med Android, men når det gælder telefoner i mellemklassen omkring 2.000-2.500 kroner, så er det svært at finde noget, der er bedre end Windows Phone.
Omnia W er måske ikke helt så lækker som Lumia 800, men den holder højt niveau på design- og metarialefronten. Skærmen er 3,7 tommer stor og af typen Super Amoled – der er med andre ord tale om en flot skærm.
Omnia W har mange gode funktioner, alle dem man har behov for i dagligdagen, og så lidt til. Den er for eksempel let at koble op til andre apparater med DLNA.
Der sidder et godt kamera i Omnia W. Arbejder du meget i dokumeter på din mobil, så egner Omnia W sig dog ikke, da tastaturet dækker halvdelen af skærmen, når du skal redigere. Til at læse fungerer den dog godt.
Kommentar: Basisting som sms, mail, musik, radio og almindelig websurf fungerer rigtig fint på Omnia W, og der er ingen tvivl om, at Samsung Omnia W lige nu står rigtig langt fremme i køen, når det handler om funktionalitet, brugervenlighed og pris.
Specifikationer:
Lanceret: September 2011
Mål: 115,6 x 58,8 x 10,9 millimeter
Vægt: 115,3 gram
Skærm: 3,7 tommer, 480 x 800 pixel, Super AMOLED , 252 ppi
Hukommelse: 8 GB
Processor: 1,4 Ghz
RAM: 512 MB
Opkobling: 14,4 Mbit/s download, 5,76 Mbit/s upload, Wi-Fi, DLNA
Kamera: 5 megapixel, autofokus, fotolys
Video: HD i 720p
Batteri: Ca. 7 timer tale, 370 timer standby(3G)
Øvrige funktioner: SNS integration, FM-radio
Pris: Set til 2.580 kroner