Guide: Alle Windows Phones på det danske marked

Så er det i dag, Nokia Lumia 800 ryger ud på det danske marked, men der findes også flere andre Windows Phones. Vi guider her til dem, der findes på det danske marked lige nu.

Guide: Alle Windows Phones på det danske marked

_HTC Titan_

 

HTC Titan

HTC Titan er kæmpe stor med 4,7 tommer skærm. Derfor er den nok heller ikke til den almindelige bruger, men har du rigtig stort behov for at være online, spille, se film, læse dokumenter og bøger på din smartphone, ja så er det HTC Titan, du skal gå efter, hvis du skal have en Windows Phone.  Pixel-tætheden er måske ikke så høj som hos de andre Windows Phones, men den er stadig behagelig at kigge på.

Titan skiller sig ud fra de ved at have adgang til HTC Watch, hvor man kan leje og købe film direkte til sin smartphone. Den funktion har ingen af de andre modeller.

Desuden har den også HTC Location, hvor man kan hente kort ned til navigation. Det koster dog at få stemme- og pilevejledning, for eksempel 36 kroner for en måneds brug i Frankrig.

Derudover har Titan et rigtig godt kamera, ja det er faktisk blandt de allerbedste overhovedet lige nu. Den har 8 megapixel, autofokus, fotolampe, billedstabilisering, Back Side Illumination og f/2.2, 28 mm optik, der samlet gør, at man får en forrygende kameramobil.

Kommentar: HTC Titan er som sagt ikke en Windows Phone for en hver grundet størrelsen. Men bruger du din smartphone rigtig meget til mange ting, så giver den store skærm en rigtig god brugeroplevelse.

Udover det forrygende kamera, så er alt jo også bare større på den sammenlignet med dens mindre konkurrenter, for eksempel har den dejligt store taster!

Specifikationer:

Lanceret: August 2011

Mål: 131,5 x 70,7 x 9,9 millimeter
Vægt: 160 gram
Skærm: 4,7 tommer, 480 x 800 pixel, S-LCD , 199 ppi
Hukommelse: 16 GB
Processor: 1,5 Ghz
RAM: 512 MB
Opkobling: 14,4 Mbit/s download, 5,76 Mbit/s upload, Wi-Fi, DLNA  
Kamera: 8 megapixel, autofokus, fotolys
Video: HD i 720p
Batteri: Ca. 6,5 timer tale, 460 timer standby(3G)
Øvrige funktioner: HTC Location, FM-radio
Pris: Set til 4.000 kroner