Guide: Brug din iPhone som live-sendevogn
_Deling_
Deling
Sender du video direkte, vil du selvfølgelig gerne have seere. Alle tjenester har til fælles, at du kan publicere indlæg på Twitter og Facebook, i forbindelse med at du begynder at sende. Med Bambuser og Qik kan du desuden lade sendingen vises direkte på din Facebook-side. Alle tjenester lader dig også lægge udsendelserne på din egen hjemmeside eller blog. Med Qik og Ustream kan du desuden uploade udsendelserne automatisk til din YouTube-konto.
Det er måske ikke altid, du vil have, at hele internettet har adgang til dine udsendelser, derfor kan du i Ustream vælge, om de skal være offentlige eller private, og i Bambuser og Qik kan du også vælge, at kun bestemte venner får adgang til bestemte udsendelser. I Justin TV er alle udsendelser derimod altid offentlige.
Grundlæggende deling via sociale netværk findes i alle fire tjenester, men Qik udmærker sig ved at tilbyde alle de delingsfunktioner og indstillingsmuligheder, som de andre har tilsammen.
Vinder: Qik
Flere nyheder om emnet
Der er sket en del siden vi bragte historien. Redaktionen gik videre med sagen. 29/12/2011 gik vi videre med en artikel om “iPhone 5 får helt nyt design” – Klik her for at læse artiklen.. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..