Guide: Flottere sms til Android

Allerede da mobilsystemet Android var helt nyt, kom programmet chompSMS frem som en af de mest populære apps i programbutikken Market. Måske ikke så underligt. Er der noget vigtigere ved mobilen end at kunne SMS’e smart og stilfuldt?

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

chompSMS er et program, hvor man kan få sine SMS’er til at se ud, som man vil. Man kan få taleboblerne til at se ud som på iPhone eller på andre måder; man indstiller farve og stil helt selv. Der er også flere fiffige ekstrafunktioner – for eksempel at man kan holde telefonens søgeknap inde et sekunds tid, hvor man end er henne i telefonmenuerne, for at få et vindue frem til at skrive en ny SMS.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Når man får en SMS, fikser chomp-app’en også (hvis man har indstillet den til det), at der dukker et popup-vindue frem på skærmen, så man hurtigt kan læse beskeden og derefter klikke på Done, Later eller Reply. chomp har også en indbygget tjeneste til at sende billige SMS’er via mobilt internet.

Til alle, der vil lege og anskaffe sig en flottere SMS-menu i Android-telefonen, så har Handcent SMS længe været det åbenlyse alternativ til chompSMS. Handcent er betydeligt mere avanceret og fyldt med funktioner. Desuden får man app’en helt på dansk, hvis man downloader den til en Android-mobil, der har dansk som sprog. Lækkert.

En af de fiffige funktioner, som man får med Handcent SMS, er at indtale lyd, der så sendes af sted som en MMS. Der er også en del færdige tekster, man kan sende, såsom ”Jeg bliver lidt forsinket” og ”Hvor er du?”. Der er i det hele taget utrolig mange muligheder – måske flere, end man har brug for. Man kan blandt andet sende en ”location”-besked med et link til ens egen position på et kort.

Også med Handcent SMS får man et popup-vindue ved indkommende SMS’er, og her kan man hurtigt skrive et SMS-svar direkte i vinduet eller vælge blandt de færdige tekster.

En tredje app på dette område er GO SMS. Det er en app, der fylder mindre i telefonhukommelsen og i det hele taget er simplere – men også lidt flottere og mere stilren. Der er ingen ekstrafunktioner, men derimod flest ”temaer”, altså mulighed for at indstille forskellige udseender i SMS-menuen.

Til sidst en lille app til dig, der ikke vil ændre på SMS-menuens udseende, men gerne vil have mulighed for let at sende lyd: Prøv Voice SMS.

chompSMS
Pris: Gratis
Funktioner: Flottere SMS-menu, popup ved indkommende SMS’er, opret ny SMS, hvor du end er i Android.

chomp

Handcent SMS
Pris: Gratis
Funktioner: Flottere SMS-menu, popup ved indkommende SMS’er, færdige tekster, danske menuer, sende lyd-SMS, sende kortposition, sende store filer med mere.

handcent

GO SMS
Pris: Gratis
Funktioner: Flottere SMS-menu

go sms

Voice SMS
Pris: Gratis
Funktioner: Sender lyd-SMS