Guide: Praktiske hverdags-apps til iPhone

Mobilen er perfekt til hverdagens mange gøremål, da man jo altid har den med sig. Vi guider her til praktiske redskaber til hverdagen.

Guide: Praktiske hverdags-apps til iPhone

_Side 3 PocketLife_

PocketLife

Det er egentlig mest af alt et gratis lille alternativ til den iCal-kalender, der allerede ligger i iPhone. Man kan få en gratis version med reklamer og en uden reklamer til 18 kroner, men det kan ikke umiddelbart anbefales at bruge penge på PocketLife.

Der, hvor PocketLife kan være en udmærket applikation er der, hvor man gerne vil have hjælp til at huske opgaver og begivenheder, som skal gentages med jævne mellemrum.

Det kan være ungernes fritidsprogram eller det kan ugentlige deadlines, som man meget nemt kan sætte op i den lille kalender, og give hvert fag, eller hvert barn en farve, så det i kalenderen hurtigt bliver overskueligt at holde styr på det hele.

closet

Man kan tilgå aktiviteterne gennem månedsoversigten eller man kan gøre det gennem en listeoversigt, og det er nemt at bladre mellem alle kalendere.

Det er nemt at oprette kalendere for andre personer, men det er ikke muligt at synkronisere, og dermed bliver det en længere operation at få styr på alles kalendere.

I iTunes slår appens ophavsmænd på, at man kan gøre applikationen personlig med baggrundsbilleder, men den feature finder jeg tæt ved ligegyldig.

Sprog: Engelsk
Pris: Gratis