Guide: Sådan laver du wifi opkald på iPhone
iPhone giver mulighed for at lave wifi opkald, hvor man ringer op via et trådløst netværk – det gør man uden at skulle være oprettet med et brugernavn, som for eksempel med Skype og Viper. Guide til, hvordan man laver wifi opkald med iPhone.
iPhone har ikke just den bedste mobilantenne, men det problem kan man komme uden om, hvis man er koblet på et wifi-netværk. iPhone giver nemlig mulighed for wifi opkald, hvor opkaldet ganske enkelt kører over det trådløse internet. Det giver bedre dækning, bedre kvalitet på samtaler og hurtigere forbindelse, når man ringer op.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Teleselskab skal understøtte teknikken
Når man kommer uden for rækkevidde af wifi forbindelsen, fortsætter opkaldet automatisk på det mobile netværk – hvis det altså er tilgængeligt. For at kunne benytte sig af wifi opkald skal ens teleudbyder understøtte teknikken og det
er kun Telia herhjemme, der mangler at understøtte teknikken. Telenor, YouSee og 3 understøtter alle wifi opkald og ingen af selskaberne tager sig ekstra betaling for tjenesten.
Se også: Billig brugt iPhone
Sådan bruger du wifi opkald på iPhone
For at aktivere wifi opkald på din iPhone skal du gå ind i Indstillinger > Telefon > Wifi opkald og tryk så på knappen til højre for at aktivere funktionen.
Hvordan laver man så et wifi opkald med iPhone? Når din iPhone er koblet til et wifi netværk, vil den automatisk ringe op via det, hvis forbindelsen er god nok. Så når funktionen først er aktiveret. skal du altså ikke gøre så meget andet end at være på et wifi netværk med din iPhone for at kunne lave en wifi opkald.
Se også: Guide til iPhone
Historiens videre kronologi
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 12/4/2018 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel med temaet Rød iPhone 8 unboxing video – ser sgu lækker ud! – Den kan læses her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.