Guide: Sådan bruger du Gmail og Google Kalender i Windows Phone

Microsoft ser naturligvis helst, at du bruger deres Windows Live ID-tjenester til at holde styr på mail og kalender, men faktisk kan man nemt bruge Googles løsninger i stedet, hvis man ønsker det. Vi ser her nærmere på hvordan.

Guide: Sådan bruger du Gmail og Google Kalender i Windows Phone

_ Linkede indbakker_

Linkede indbakker

Som noget andet nyt i Windows Phone 7.5’s mail-håndtering er det nu også muligt at linke indbakker sammen. Og kun lige de indbakker, man har lyst til at linke sammen.

Dette gøres under ”link indbakker” i menuen i bunden af mail-skærmen.

Har man for eksempel både en Hotmail- og en Gmail-adresse, kan man nu linke disse to indbakker sammen. Når dette gøres, linkes både genveje og fliser på startskærmen også sammen, så man kun har en enkelt flise, der viser, hvor mange nye mails man har i sin linkede indbakke.

På denne måde slipper man for at skulle tjekke mails flere steder, da alle ens mails bliver samlet samme sted.

Når man opretter en ny mail og altså ikke blot besvarer en mail, skal man vælge, hvilken mail-adresse man vil gøre brug af.

Det er desværre ikke umiddelbart muligt at sætte mail-programmet til som standard at bruge for eksempel ens Gmail-adresse, så på sigt kan dette måske godt vise sig at blive et lille irritationsmoment.

Efter at man har linket flere indbakker sammen, er det dog stadig muligt at kigge i hver mail-adresses individuelle mapper, så man stadig kan få vist for eksempel indbakken fra kun sin Gmail.

2

Dette kan gøres ved at vælge ”mapper” fra menuen i bunden af mail-skærmen og herefter trykke på sin Gmail-indbakke. Det er også meget hurtigt at fjerne linket mellem indbakkerne igen, så man kan fortryde, hvis man finder ud af, man foretrækker at have dem adskilt.

Dette gøres under ”linkede indbakker” i menuen i bunden af mail-skærmen.