Guide: Sådan får du film, fodbold og tv-serier i din Android

Film, tv-serier og fodbold. Vi guider her til en række udvalgte apps – og en enkelt web-farisær – så du har underholdningen ved hånden i din Android.

Guide: Sådan får du film, fodbold og tv-serier i din Android

_Side 2 Download videoer fra YouTube_

Download videoerne fra YouTube

Det kan hurtigt blive rigtig dyrt i datatrafik med al den streaming, vi efterhånden skal vænne os til. Men det er ikke kun prisen, der kan blive et problem. Også muligheden for overhovedet at kunne streame, kan være et problem.

Det er nemlig ikke altid, man er et sted, hvor man har adgang til nettet, og måske man også er i udlandet, hvor det jo er færreste, der vil og kan betale for at streame meget mere end et par sekunder.

Derfor kan det være smart at hente de ting ned, som man gerne vil se på eller lytte til, til computeren eller sin smartphone. For eksempel indhold fra YouTube.

Det er jo typisk noget, man streamer over nettet, men med det lille online-program Keepvid kan man faktisk hente al indholdet ned fra for eksempel YouTube til ens computer og så overføre dem til sin smartphone.

Nu ligger der selvfølgelig ikke så mange nye film på YouTube, men der findes en masse klassikere, og så er der jo også et hav af musikvideoer og andet godt at underholde sig med.

Sådan gør du

Du surfer ind på youtube.com på computeren og finder det, du ønsker at se.

Så kopierer du web-adressen og surfer ind på keepvid.com og sætter web-adressen ind i bjælken øverst på siden, hvor der står download til højre.

keepvid

Når adressen er sat ind, trykker du på download.  Under reklame-blokken kan du så vælge, hvilken kvalitet, du ønsker indholdet i – det vil naturligvis være dumt ikke at vælge den bedste kvalitet, specielt hvis du skal se det på en stor tablet.

youtube pc

Findes indholdet i 720p, vil det være rigtig fint at se på – du behøver ikke gå helt op i 1080p. Det er i øvrigt heller ikke alle smartphones, der understøtter afspilning af videoer i 1080p.

Kan du finde indhold på mindst 480p, skal du vælge det, da videoen ellers ikke vil være køn at se på. Du klikker så bare på den kvalitet og det format, du ønsker. MP4-formatet skulle kunne køres af alle typer smartphones og tablets.

Så vælger du ’gem fil’ og så gemmes den smart nok på din computer. Når overførslen er klar, skal du koble din smartphone eller tablet til computeren og så overføre den her til.

youtube mobil

Herefter er det så bare at afspille indholdet, der nu ligger gemt på din enhed. Smart og praktisk, og ikke mindst gratis, uanset hvor i verden du afspiller indholdet.

Opfølgning på historien

Vi måtte absolut følge op på denne historie. Redaktionen kørte videre med bolden. Efterfølgende d. 13/12/2011 bragte vi en historie med fokus på iPad 3 er produktionsklar – Den videre historie om temaet finder du her. Se også de seneste nyheder om emnet her.