Guide: Sådan gør du din iPhone til ultimativt game center
_Side 5 Spiltest: Trainyard_
Trainyard
Trainyard er nemlig grundlæggende et meget opslugende puslespil der vil kunne fascinere de fleste. Man trækker helt enkelt spor for forskelligfarvede tog, og former desuden kort over linjer, der ligner dem, man plejer at se for S-togene. Når togene er sat i gang, gælder det om at have tegnet sporene sådan, at de ikke støder sammen med hinanden og at de kan nå deres destinationer. Det kan være nødvendigt med yderligere håndspålægning – eller snarere fingerpålægning – når man i realtid skal nå at skifte spor.
Brugerfladen er genial i sin stilsikre enkelhed – præsenteret i hvid mod sort baggrund med retina-skærmtilpasset, knivskarp grafik. Den pædagogiske indlæring bidrager også til umiddelbar forståelse – tilmed skeptikere som mig fanger sig selv i pludselig at deltage aktivt i sportrafikken.
Ingen kan påstå, at Trainyard er verdens mest geniale, dybsindige eller bedste spil, men på sin egen lille enkle måde er det finjusteret til perfektion. For omkring 6 kroner er Trainyard derfor et givet tidsfordriv – især når man netop sidder i den kollektive trafik og får hele den autentiske fornemmelse…!
Navn: Trainyard
Genre: Hjernespil
Pris: 6 kroner
Karakter: 9/10