Tip: Brug Smart Lock til lettere adgang til mobilen
Det er vigtigt med høj sikkerhed på mobilen, hvad enten man er hjemme, på kontoret eller på farten. Men specielt når man er hjemme eller på kontoret, kan det være ret irriterende løbende at skulle låse telefonen op, hver gang man skal bruge den.
Men så er det, at funktionen Smart Lock kommer på banen.
Se også: Bedste tilbud på Android mobiler
Smart Lock – lad automatisk mobilen være låst op
Med Smart Lock kan man indstille ens Android-mobil til automatisk at være låst op i henhold til krav og betingelser, du selv bestemmer. Derefter behøver du ikke låse op manuelt ved hjælp af din pinkode, dit mønster, eller din adgangskode.
De krav eller betingelser, du kan sætte op til Smart Lock er for eksempel, at din mobil er et bestemt sted, for eksempel på din adresse eller kontorets adresse. Det kan også være i henhold til, at din mobil er koblet til udvalgt Bluetooth-produkt, at du bærer rundt på den eller ved at den genkender dit ansigt.
Se også: Test af de bedste smartphones
Sådan aktiverer man Smart Lock
For at aktivere Smart Lock skal du følge disse trin herunder:
Gå ind i Indstillinger > Låseskærm og Sikkerhed > Smart Lock > Bekræft med mønster eller kode.
Her kan du så vælge de krav og betingelser, der skal være opfyldt for at din Android telefon hele tiden er låst op.
Vælger du Sikre Steder som et af krav, så bruger din Android mobil Google Maps til at finde din placering. Er placeringen ikke præcis nok, kan du manuelt taste den nøjagtige adresse ind.
Bemærk, at Smart Lock kun fungerer med mobiltelefoner med Android 6.0 eller nyere.
Se også: Guide til Android