Guide: Smid julesulet på den fede måde

Mobilen kan blive en fantastisk træningspartner, hvis man har de rette programmer installeret. Følg med, når vi guider dig til at træne med mobilen.

Guide: Smid julesulet på den fede måde

Endomondo Sports Tracker (fungerer til Android, BlackBerry, iOS, Symbian, Windows Phone med mere)

Endomondo er et alsidigt træningsprogram med masser af gode onlinefunktioner. Første gang man starter programmet, har man mulighed for at oprette en ny profil, blandt andet via Facebook, hvor man kan gemme sine træningsresultater.

Således får man også mulighed for at forbinde med blandt andet de Facebook-venner, der også bruger Endomondo.

Endomondo giver dig mulighed for at holde styr på en masse forskellige træningsarter, heriblandt løb, cykling, tennis, fodbold og håndbold. Når GPS-positionen er blevet fundet og træningsarten er valgt, kan du let begynde træningen ved at trykke ”Start”. Det er også muligt at lave en nedtælling på forskellige intervaller, hvis du har brug for et øjebliks forberedelse inden start.

endomondo

Hvis du har hovedtelefoner i ørerne under træningen, kan man for eksempel afspille musik samtidig. Programmet kan også give oplysninger om træningen – for eksempel hvornår man har løbet den første kilometer, hvor lang tid det har taget, og hvad den nuværende gennemsnitsfart er. Det er virkelig smart!

Hvis man for eksempel kommer frem til et lyskryds, kan programmet automatisk pause træningen og genoptage, når man har fri bane igen.

Efter veloverstået træning kan Endomondo automatisk dele resultaterne på Facebook, så dine Facebook-venner kan motivere til mere og bedre træning. Resultater kan også uploades til www.endomondo.com, hvor du har mulighed for at se alle dine tidligere resultater.

Endomondo Sports Tracker virker som en ganske habil løsning, der dækker rigtig mange behov. Programmet findes i både en gratis og betalt udgave. Betalingsudgaven inkluderer blandt andet lavere strømforbrug.