Guide: Sikker e-handel begynder altid med e-mærket!

Danskernes e-handel slår hvert år nye rekorder. Fra 2014 til 2015 steg e-handelen med 24 procent hvilket resulterede i en svimlende omsætning for 2015 på 87 milliarder kroner. Den store omsætning lokker desværre også mange svindlere til fadet - Vi guider her til sikker e-handel

Guide: Sikker e-handel begynder altid med e-mærket!

Danskerne handler som aldrig før på nettet, men i kølvandet på købeglade og tillidsfulde danskere følger der også en stadig større strøm af glubske og skruppelløse svindlere, som stjæler og bedrager for stadig større beløb. Truslen mod sikker e-handel er overvældende – I 2015 modtog Rigspolitiet 11 000 anmeldelser om internetsvindel!

– Fra 2014 til 2015 steg antallet af anmeldte internetsvindelsager, i følge Rigspolitiet, med 91 procent. Aldrig før har så mange danskere blevet svindlet på nettet og tendensen er alarmerende. Flere og flere danskere vil i årene som kommer blive bedraget og svindlet af danske såvel som udenlandske web-shops, og med indtoget af Internet Of Things, vil svindlen kun vokse – Vi giver her en guide til sikker e-handel.

Se også: Pas på når mobilen ringer fra Udlandet – Landekoder med de fleste fupnumre

 

Sikker e-handel? Se altid efter e-mærket

Vejen til sikker e-handel går desværre gennem et minefelt. En konservativ Google-søgning, kombineret med et kvalificeret skøn, afslører over 12 000 webshops, eller på godt dansk, webbutikker i Danmark og af disse er kun 2 525 webbutikker med i e-handelsfondens e-mærke ordning. I 2014 anslog man fra e-mærkets hold, at ca. 10 procent af alle webshops er fup og svindel.

Danskerne har ikke en kinamands chance for at opdage, at en dansk webbutik er drevet af kinesiske svindlere eller andre humbugmagere rundt om i verden. Når varerne er bestilt og kortet er trukket, så er pengene ofte tabt, og varerne ser man aldrig noget til.

 

Råd #1 :  Se altid efter e-mærket før du handler på nettet

Så kan du næsten være sikker på, at webshoppen er et trygt sted at handle. For at være på den helt sikre side bør du imidlertid også klikke på e-mærket for at se det unikke certifikat, som er udstedt til webshoppen.

Se altid efter e-mærket før du handler på nettet
Se altid efter e-mærket før du handler på nettet

 

Råd #2 : Betal altid med kredit- eller betalingskort

Undgå at betale via finurlige betalingsløsninger. For at opnå sikker e-handel bør du altid betale med kredit- eller betalingskort, så er du nemlig sikret via indsigelsesordningen, som sikrer dig, at du kan få pengene retur fra din bank.

Vær dog opmærksom på, at dette kræver, at du melder betalingskortet stjålet og at du således vil stå uden kreditkort indtil et nyt er udstedt.

Vær også opmærksom på, at bankerne typisk opkræver et gebyr på 150 kroner for at udstede nyt kort.

 

Råd #3 : Undersøg folkene bag webshoppen

Seriøse webshops er kendetegnet ved at være åbne om, hvilke mennesker der står bag. Se derfor efter oplysninger, der præsenterer menneskene bag, giver info om kundeservice og selskabsoplysninger. Det kan også være en god idé at google folkene bag webshoppen og selve webshoppens navn. Så finder du som regel hurtigt ud af, om de har sikker e-handel eller om der er ugler i mosen.

 

Råd #4 : Læs altid salgs og leveringsbetingelserne

Egentlig et elementært grundvilkår for sikker e-handel, men noget vi har en tendens til at skippe. Salgs og leveringsbetingelserne er lakmus-testen for sikker e-handel. Hvis der er noget, der virker urimeligt eller utroværdigt, så lad være med at handle i webshoppen.

 

Råd #5 : Gem kvitteringen

Kvitteringen er beviset for, at du har foretaget et køb og derfor bør du altid gemme den. Det er en god idé at tjekke, at beløbet, der er trukket fra din konto, er identisk med beløbet på kvitteringen.

 

Sådan klager du over webshops i Danmark og EU

Hvis uheldet er ude og du er blevet snydt af en dansk webshop (En webshop med “.dk” domæne), kan du følge vejledningen fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.

Hvis du ønsker, at andre skal nyde godt af dine dyrt købte erfaringer og undgå at blive snydt af samme webshop, kan du tippe e-mærket om din oplevelse. Så undersøger de webshoppen nærmere og stiller den evt. i skammekrogen.

Hvis du er blevet snydt af en webshop i EU, så kan du rette din klage gennem Forbruger Europa, som har lanceret fælles europæisk klageportal, som sørger for, at din klage bliver behandlet retmæssigt i det relevante land. Fordelen med klageportalen er, at du kan skrive på dansk og at din klage automatisk bliver behandlet af relevante myndigheder.