Hackere advarer: Man kan begå seksuelle overgreb med opkoblet sexlegetøj
We-Vibe 4 Plus er et stykke sexlegetøj, ,der kan kontrolleres med en smartphone via en app, så man kan bruge den som par, selvom man ikke er samme sted. Det er nu blevet afsløret, at data fra enheden bliver indsamlet af producenten. Denne data er blandt andet temperaturen og intensiteten af vibrationen.
Det var to hackere, der ved Def Con hacking-konferencen bragte problematikken på banen. De to hackere, Goldfisk og Follower, holdt et seminar med titlen ”The Internet of Vibrating Things”, hvor de gav en demonstration på, hvordan oplysningerne bliver sendt til We Vibe Maker Standard Innovation.
Se også: De bedste smartphones
Tredjepart kan begå seksuelle overgrab med opkoblede dildoer
Det, der næsten er det mest ubehagelige ved det hele, er, at de også viste, at tredjepart kan få adgang til informationen, samt overtage kontrollen over vibratoren og dermed begå det, man kan kalde ”potentielt seksuelt overgreb”.
I oplægget til seminaret hed det, at ”efterhånden som ’teledildoteknik’ bliver mere udbredt, bliver seksuel nydelse forbundet med bekymringer om privatlivets sikkerhed, noget der allerede er bekendt for dem, der indtil nu bare har villet tænde lyset, og ikke deres partner.”
Se også: Stor interesse for første sexlegetøj til Apple Watch
Indsamler info for at blive klogere på prouktet
Standard Innovation har indrømmet, at de indsamler information, men siger, at det er til ”markedsresearch formål, så vi bedre kan forstå, hvilke indstillinger og intensitetsniveauer folk bedst kan lide.”
Frank Ferrari, der er direktør for Standard Innovation har i en pressemeddelelse slået fast, at den data, der bliver indsamlet om temperatur, ikke er detaljeret nok til, at selskabet kan vide, hvordan udstyret bliver brugt.
Videre skriver han: ”Vores begrundelse for at indsamle oplysninger om temperaturen er udelukkende for at blive klogere på hardwaren. Vores politik omkring privatlivet udelukker ikke, at vi kan indsamle data, men vi er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemgå vores politik om privatlivet og dataindsamling for at gøre den mere overskuelig for vores kunder.”
Se også: Sexlejetøj til langdistanceforhold
IoT har problemer med sikkerheden generelt
Tilbage i marts demonstrerede sikkerhedsresearchere, hvordan en vibrator forbundet til internettet kan hackes. Eksperterne mener, at selskaberne ofte først tager sig af sikkerhedsspørgsmål bagefter, når de producerer og lancerer internetopkoblede produkter.
Tidligere på året sagde Chris Boyd, analytiker ved sikkerhedsfirmaet Malwarebytes, til Newsweek, at problemet er, at mange Internet of Things-enheder slet ikke dur sikkerhedsmæssigt, fordi det koster penge at sikre en rimelig sikkerhedsstandard af et produkt.
Du kan læse mere hackeres oplæg her.
Se også: Nyheder om sexlegetøj
Historiens videre kronologi
Artiklen krævede en opfølgning. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 9/8/2016 fik historien nyt liv med et indlæg omkring Smart bikini skal advare mod UV-overdosis – video – Klik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.