Hackergruppe: Vi har hacket fingeraftrykslæseren i iPhone 5s
Apple brugte meget krudt på at fortælle om den forhøjede sikkerhed, som iPhone 5s med fingeraftrykslæseren nu kunne levere.
Derfor må det være en mindre katastrofe for Apple, hvis det passer, hvad en tysk hacker-gruppe nu påstår, nemlig at de har været i stand til at hacke fingeraftrykslæseren kun to dage efter, at iPhone 5s blev sat til salg i Tyskland.
Det skriver Reuters.
Det er hackergrupen Chaos Computing Club, der skulle have brudt fingeraftrykslæseren i iPhone 5s og ifølge Reuters er det ikke bare en tom påstand. To sikkerhedseksperter med iPhone som speciale siger nemlig, at de tror på Chaos Computing Club, når de siger, at de har gjort det.
Hackergruppen har offentliggjort en video, hvor de er i stand til at få adgang til en iPhone 5s med et fabrikeret fingeraftryk.
Chaos Computing Club forklarer, at de har valgt at hacke fingeraftrykscanneren for at vise, at fingeraftryklæsere ikke er specielt sikre.
”Fingeraftryk burde ikke bruges til at sikre noget som helst. Vi efterlader fingeraftryk over alt”, lyder det fra en talsmand fra hackergruppen, der forklarer, at det er alt for let at kopiere fingeraftryk og bruge dem på illegal vis.
Hackergruppen skulle ganske enkelt bare at taget et billede af et fingeraftryk og have trykt det på et gennemsigtigt stykke papir og have brugt det som en ”falsk finger”.
Chaos Computing Club skulle være en af verdens største og mest respekterede hacker-grupper.
Reuters har bedt Apple om en kommentar, men uden held.
Sagen fortsætter
Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 23/9/2013 fulgte vi op med artiklen om Beskylding: Apple har med vilje produceret for få iPhone 5s – Følg det videre forløb her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..