Halv pris på romantikken
Svenskerne er mere romantiske end de kølige danskere. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra Valentines Day.
Mens danske mobilselskaber sugede fuld pris ud af lommerne på romantiske danskere, der ville sende hinanden en kærlig SMS, så satte flere svenske selskaber prisen på SMS ned 14. februar.
Både Telia og Comviq gav halv pris. Derimod var der altså ordinære priser på romantikken i Danmark.