Halvdelen af smarte mobiler vil have Windows
Til efteråret kommer den nye version af Windows Mobile, Microsofts operativsystem for lommecomputere og smartphones. HP planlægger indenfor de næste par måneder at lancere et antal nye smartphones med Windows Mobile 5.
HP har allerede lanceret lidt større Ipaq-modeller, der er lommecomputer og mobil i samme enhed. Nyest på markedet er Ipaq 6515, som nu bliver forhandlet efter lidt forsinkelse. Indenfor kort tid vil HP også lancere sin første smartphone i en mere traditionelt udseende mobilformat.
Hidtil har HP ladet Microsofts og HTCs varemærke Qtek være i front med nye mobiler fra Microsoft. Men det vil ændre sig, lyder det fra HPs Rikard Kindlund.
– Vi vil have mulighed for opkobling, at kunne være online hele tiden. Det er derfor vi laver smartphones og lommecomputere med GSM. Planen er, at vi skal blive størst indenfor smartphones med Windows.
Bag HPs satsning på lommecomputere ligger en indflydelse fra konkurrenten Palm. Den øverste chef for HPs globale satsning på mobiltelefoner har nemlig tidligere været chef på Palm.
– Det er vores plan nogenlunde hurtigt at få en mobiltelefon på markedet, siger Rikard Kindlund.
For at HP hurtigt skal kunne lancere en smartphone i almindeligt mobilformat, må HP få hjælp af en virksomhed, som har erfaring med at lave Windows-smartphones. Men det bliver ikke taiwanesiske HTC, der producerer Qtek. I stedet tyder alt på, at HP vender sig mod ligeledes taiwanesiske Compal. Compal producerer i dag bl.a. Motorolas Windows-mobil Motorola Mpx220.
Compal producerer i dag flere af HPs lommecomputere, så det er et veletableret samarbejde, der nu fortsætter ind på mobilområdet.
Men Rikard Kindlund medgiver, at Microsoft har haft det svært ved at komme ind på markedet for smartphones. Det domineres p.t. helt af Symbian. Men for Rikard Kindlund handler det bare om at overskride en tærskel.
– Jeg tror, at der findes ganske gode muligheder for at Microsoft kommer til at sætte sig på mindst halvdelen af smartphones-salget.
Også for almindelige privatkunder kommer Microsoft-mobilerne om nogle år til at være en sikker konkurrent til traditionelle mobilmærker.
– Microsoft retter sig stadig mere mod forbrugere. Det er forholdsvis let at anvende samme type operativsystem og tilpasse det lidt, så det passer til forbrugerne.
Vil tage tid
Men det kommer til at tage tid, inden Microsoft har heldet med sig på privatmarkedet, tror Kindlund.
– Først om et år eller halvandet vi vil kunne se flere Microsoft-mobiler, som retter sig mod private.
Lige så lang tid vil der gå før HPs smartphones til forbrugermarkedet bliver lanceret, og det vil tage tid, før de er store på det marked.
Email og internet bliver stadig mere vigtigt for privatkunder, og det understøtter mobiler med Microsofts system, mener Rikard Kindlund:
– Sammenlign SMS med at anvende instant messaging, f.eks. MSN Messenger. Hvis du i stedet for SMS går over til instant messaging, ville prisen blive en brøkdel. Smartphones er altså især interessante for alle, som kommunikerer meget.
Traditionelle mobilproducenter satser mest på Symbian, men hvordan vil det se ud i fremtiden? Kommer selv Sony Ericsson, Nokia og BenQ til at satse på Microsoft?
– Det er ikke umuligt, dog tror jeg det vil var længe inden Nokia gør det. Der kan man drage en parallel til Palm, der også har sit eget operativsystem. Men nu vil der ikke gå mange måneder, før vi ser en mobil fra Palm med Windows Mobile i. Og Siemens/BenQ vil absolut også være interesserede i at lave smartphones med Windows.
Hvor vigtigt er den nye version af Windows Mobile (version 5) for mobilsatsningen med Microsoft-enheder?
– Alle opdateringer er vigtige, men det, som er vigtigt med WM5, er, at Microsoft får en bedre integrering mellem enheden og Microsoft Exchange. Det indebærer at det bliver lettere at få informationer ud på producentens server mobilt. Ellers er det vigtigste, at systemet nu understøtter Persistent Storage. Det betyder, at data består, selvom du tager alle batterier ud.