Han forudså Facebook Home: Derfor kommer det nu

Den franske inden for mobil marketing, Paul Amsellem, forudså tidligt i 2011, at Facebook vil komme med en ”Facephone” på et tidspunkt. Han forklarer til mobil.nu. hvorfor det sker nu.

Han forudså Facebook Home: Derfor kommer det nu

Paul Amsellem, fransk pioneer inden for mobil marketing forudså tidligt i 2011, at Facebook vil komme med en ”Facephone” på et tidspunkt.

I går skete det så, da Facebook Home blev lanceret.  At der gik en rum tid, inden Facebook så lancerede Facebook Home, foklarer han til mobil.nu med, at tiden først nu er moden til det:

“Facebook var tvunget af deres brugere til at komme med en innovativ mobilløsning, da de nu har flere mobile brugere end computerbrugere, så de har intet valg. Timing er god, da smartphones nu står for en betydelig del af det samlede mobilsalg på verdensplan, hvilket ikke var tilfældet for nogle måneder siden”, forklarer Amsellem.

Han tror ikke, at brugerne vil blive irriterede over Facebook Home-brugerfladen, der så og sige er mere ’in your face’, hvis man vælger at installere den på sin Android.

”Jeg tror, at brugerne vil sætte pris på, at de kan få adgang til deres live feed på deres hjemskærm, men den virkelige innovation er Chat Head, Facebooks messaging-løsning, som kunne blive den nye Facebook killer-app”, vurderer Amsellem.

amsellem

Paul Amsellem.

Grunden til, at det fra starten kun er så få smartphones, der kan bruge Facebook Home skyldes ingen egentlig strategi fra Facebooks side, men mere at de ganske enkelt er nødt til det, lyder det fra Amsellem:

"Facebooks super-apps har behov for at køre på telefoner med kraftfuld processor, for ellers vil brugeroplevelsen, når man lægger software hen over brugerfladen bliver mindre god. Så der er ingen strategi bag det, men en begræsning, de måtte forholde sig til”.