Håndfri er ikke mere sikkert

Ny amerikansk undersøgelse viser, at der ikke er forskel på, om man taler håndholdt i bilen, eller via en godkendt håndfri betjening. Koncentrationen går fløjten under alle omstændigheder.

Håndfri er ikke mere sikkert

Godt tre år. Så længe har det være forbudt at tale håndholdt i mobilen. 1. juli 1998 blev det ved lov bestemt, at mobilen skal være monteret i en holder i bilen, mens man kører i trafikken.

Og som vi tidligere har skrevet, er det noget, som mange danskere ser stort på. Og nu ser det ud til, at de kan læne sig op af en amerikansk undersøgelse fra universitetet i Utah.

Her viser test nemlig, at risikoen for at køre over for rødt lys er dobbelt så stor, hvis man taler i mobiltelefon, som hvis man bare koncentrerer sig om at føre bilen. Det har alle er der ingen, der har været i tvivl om. Men undersøgelsen viser samtidig, at der slet ingen forskel var i reaktionstiden hos de forsøgspersoner, der talte håndholdt og de, der talte i en lovlig monteret mobiltelefon.

Resultatet, der offentliggøres i det kommende nummer af Psychological Science.

Langt de fleste lande i Europa har for længst indført restriktioner mod at tale håndholdt i mobilen. I følge Svenska Dagbladet, er det kun Sverige, Belgien, Holland, Rusland og Litauen, der endnu ikke har nogen lov på området.