HaptX Gloves: Mærk den virtuelle verden
HaptX Gloves beskrives som verdens første “haptiske wearable” til brug inden for virtual reality. Det vil sige, at man med den på hånden kan mærke det, der foregår i en virtual reality-oplevelse.
HaptX Gloves giver mere realistisk VR-oplevelse
I følge selskabet bag, er handsken millimeter præcis og vil kunne give VR-udviklere helt nye muligheder for at skabe realistiske VR-miljøer, både til gavn for for eksempel spiludviklere og erhverv, der benytter virtual reality til træning og simulation.
Handsken har over 100 punkter med taktil feedback og skulle dermed levere en uhørt realisme og rører man noget i en virtuel verden med handsken, skulle det føles stort set som skete det i virkeligheden. Tekstur, form og bevægelser bliver således genskabt på en meget naturtro måde, forklarer grundlægger og direktør af HaptX Inc, Jake Rubin.
Se også: Priser på VR-tilbehør
Brugerne kræver mere af deres VR-controller
Selskabet vurderer, at både erhverv og privatebrugere kræver en mere realistisk VR-oplevelse og de controllere, der er på markedet i dag, leverer ikke varen, men det gør HaptX Gloves, lover selskabet.
“De giver kunderne mulighed for at få mere ud af deres VR-applikationer, hvad enten der er virtuel træning, udviklingen af tredimensionelle objekter eller VR-spil”, lyder det fra selskabet.
Se også: Oplev Danmarkshistorien i virtual reality
Interessant for HTC, Sony og Oculus?
Selskabet oplyser ikke, hvor meget dyrere det bliver at udvikle VR-applikationer, der kan udnytte de haptiske muligheder, som HaptX Gloves giver og der er heller ingen pris på handsken endnu.
Man kan forestille sig, at den ikke nødvendigvis skal sælges separat, men at VR-producenter som HTC, Sony og Oculus køber licens til den og gør den til en del af deres VR-pakker.
Se også: Nyheder om virtual reality