Hårdfør og smart fra Symbol
MC70 ligner ikke helt en almindelig smartphone, men styresystemet er det efterhånden almindeligt forekommende Windows Mobile 5. Processoren er en Intel Xscale PXA270. Den har RAM-hukommelse på 64 MB og en ROM-hukommelse på 128 MB. Telefondelen af MC70 er en firbandstelefon med understøttelse af EDGE. EDGE giver fire gange hurtigere download-hastighed og dobbelt så hurtig forsendelse af data i forhold til en almindelig GPRS-opkobling.
MC70 er dog også udstyret med 802.11g-standarden til trådløst internet. Så kan man få en hastighed på op til 54 MB per sekund. Det indbyggede Bluetooth-model giver mulighed for trådløs komunikation.
Telefonen hører til blandt de større modeller på markedet. Målene siger 153 x 76 x 37 millimeter, og den vejer 336 gram. Til gengæld skulle den kunne klare tusindvis af fald fra op til 1,5 meters højde mod beton. Desuden skulle den kunne tåle vand og fugt.
MC70 kommer i to versioner, et med qwerty-tastatur med 44 taster, og et med numerisk tastatur med 22 taster.