Headset med indbygget musikstyring
Mere end 13 timer kan det nye headset fra Nextlink spille. Og skal det bare holde pause, kan det holde i 1000 timer – mindst. Men Spider er et Bluetooth-headset, så man kan naturligvis også bruge det til at tale i – via mobilen eller via Skype. Her opgiver Nextlink tiden til 10 timer.
Ligesom de andre Stereo-headset vi har stiftet bekendtskab med, er Spider også et headset, der holder sig fast med en bøjle bag hovedet. Headsettet kan klappes sammen, når det ikke er i brug og dermed let være i lommen.
På det højre headset, er der et lille joystick. Det anvender man, når man skal styre musikken. For tallet være Bluetooth-profilen AVRCP, kan man styre musikken trådløst direkte fra hovedtelefonen.
Endelig er Spider et af de første Classe 1 headset. Det betyder pludselig hele 100 meter rækkevidde – hvis ellers tingene kan se hinanden. Uanset hvad, så er rækkevidden mærkbar bedre end på de nuværende headset.
Nextlink satser selv på, at Spider kommer i handlen i løbet af 1. kvartal i år – så det er jo lige om lidt.