Headset til støjmiljøer

Plantronics nye headset passer til brugere, der arbejder i miljøer med megen støj fra omgivelserne. Voyager 520 kommer med støjreducering.

Headset til støjmiljøer

Bluetooth-headsettet Voyager 520 er lavet med tanke på brugere, der er omgivet af forskellige former for støjkilder. Mikrofonen i headsettet er støjreducerrende, og selve headsettet er udformet så det mindsker blandt andet en støjende blæst.

– Dagens forretningsbrugere kræver en god lyd og komfort. Headsettet kan fungere uhindret i en støjende lufthavn eller i blæsevejr, siger Philip Vanhoutte, Plantronics Europa-chef.

Fuldopladet kan Voyager 520 klare 8 timers samtale og en standbytid på 180 timer, og headsettet er på vej ud i butikkerne disse dage til en pris på 599 kroner.