Heftige sager i ny Steve Jobs-biografi: Ville ødelægge Android
"I’m going to destroy Android" hedder citatet, der har vakt en del opsigt i diverse netmedier her til morgen. Det er Steve Jobs selv, der er citeret for at sige det i den biografi, der kommer på de amerikanske hylder mandag morgen.
Assiciated Press, der som nogle af de eneste, har fået fingrene i et eksemplar af bogen, og de har viderebragt et par citater, der lukker op for dramaet og i særdeleshed det forhold, Jobs havde til Android-styresystemet. Blandt andet er Jobs citeret for følgende i forbindelse med HTCs lancering af en Google Android-telefon i 2010, som havde mange af de samme features, som Apples egen iPhone:
"I will spend my last dying breath if I need to, and I will spend every penny of Apple’s $40 billion in the bank, to right this wrong. […] I’m going to destroy Android, because it’s a stolen product. I’m willing to go thermonuclear war on this."
Samme sted bliver det i bogen klart, at Jobs aldrig har været ude på, at komme overens med Google og direktør, Eric Schmidt. I en samtale de to imellem skal Jobs have fortalt Schmidt, at han ikke var indstillet at indgå noget forlig, og at Googles penge ikke havde nogen som helst interesse.
Han var kun interesseret i at Google stoppede med at bruge Apples ideer, som det hedder.
Bogen om Jobs er skrevet af Walter Isaacson, tidligere chefredaktør for ugemagasinet TIME, og bestyrelsesformand for nyhedskanalen CNN. Han har haft 40 interviews med Steve Jobs, og de danner grundlaget for bogen, hvor læserne blandt andet kommer helt tæt på tvisten mellem Apple og Google, hvor Jobs i meget skarpe vendinger hævder, at Google har stjålet med arme og ben.
Bogen, der bærer titlen ”Steve Jobs – A Biography,” er som sagt klar til det amerikanske marked på mandag, og de 488 sider er spækket med samtaler fra Jobs venner og familie. I Danmark udkommer bogen på forlaget Gyldendals 1. november.
Kan du ikke vente til den danske udgave, så kan du her og her finde den amerikanske udgave fra mandag.
Kilde: MacRumors m.fl.