Hent Mobil 11 og Årbog 2010 til iPad

Du kan nu finde det seneste eksemplar af Mobil og Mobil Årbog 2010 på magasinhylden i iTunes Store - og du kan spare masser af penge.

Hent Mobil 11 og Årbog 2010 til iPad

Hvis ikke du orker at bevæge dig ud i det noget fesne og forfrosne efterår, og hvis du ikke er til det glittede papir, men mere er til iPads og applikationer, så kan du roligt smække benene op og tjekke ind i iTunes Store.

Her kan du på Mobils magasinhylde vælge mellem de seneste eksemplarer af magasinet, og er du i tvivl om det er noget for dig, kan du købe Mobil 4 til kun 6 kroner resten af året. Normalprisen for de øvrige magasiner er 36 kroner – 23,50 kroner under prisen i butikkerne, hvor du plejer at købe Mobil.

Mobil, ipad

I Mobil 11 tester og finder vi det allerbedste danske mobilnetværk. Vi ser selvfølgelig også nærmere på en lang række nye telefoner, og så bringer vi store tests af HTC Desire HD, Nokia N8, Samsung Omnia 7, HTC Desire Z, LG Optimus 7, LG Optimus One, Nokia E5 og ikke mindst Samsung Galaxy Tab.

Du kan læse mere om Mobil 11 her.

Vær først med Årbog 2010

Udover Mobil 11 er det også muligt at finde Mobil Årbog 2010 i iTunes. Magasinet som først kommer ud at stå i butikkerne i den kommende uge er allerede nu at finde til iPaden, så vil du være blandt de første, så er det bare ind og hent den billige udgave af Mobil Årbog 2010 i iTunes Store. I det magasin finder du alt det bedste fra det forgangne år, så du har komplet overblik over det mobile udbud før vi rammer nytåret og 2011.