Her er Android TV – “simpelt og magisk”

Android TV kan blive det næste rigtig store fra Googles hånd.

Her er Android TV – “simpelt og magisk”

Android TV kan meget vel blive det næste rigtig store fra Google, hvis man skal tro The Verge, der har fået et eksklusivt kig på dokumenter vedrørende netop Android TV.

Den nye tjeneste ser ikke ud til at blive endnu et forsøg på at trylle ens fjernsyn om til en kæmpemæssig smartphone. Android TV er nemlig en underholdningsbrugerflade, ikke en computerplatform, som Google selv formulerer det.

Tjenesten går i stedet ud på at finde lige netop den type underholdning, man er ude efter, med mindst mulige forhindringer.

Det vil være “cinematic, fun, fluid, and fast”, skriver Google.

Det betyder, at Google som sådan ikke kommer til at revolutionere selve ideen om denne form for fjernsyn, men at det i store træk vil blive som Apple TV og Roku.

Google ønsker ganske enkelt at lave et system, der er let at bruge for udviklerne og for brugerne. Platformen vil bestå af en række scrolle-kort med film, tv-serier, apps og spil. Man kan navigere op og ned og fra side til side.

Ideen med Android TV er, at brugerne ikke skal vælge for eksempel en film-app, og så finde indhold i den app, men at selve indholdet ganske enkelt ligger tilgængelig på startsiden. Det handler med andre ord ikke om appene i sig selv, der skal præsenteres, men indholdet. Så trykker man for eksempel ganske enkelt bare på den film, man vil se, og så vil appen, der står bag, sætte gang i filmen.

Er man begyndt på en film på for eksempel sin mobil, så vil man automatisk starte hvor man sluttede, når man tænder for fjernsynet.

Adgang til indhold skal være simpelt og magisk, står der således i dokumenterne. Maksimalt tre tryk skal man bruge for at finde det, man vil se.

Ud fra de screenshots, som The Verge har fået fingre i, viser, at blandt appen bliver Play Movies, YouTube og Hangouts, men også Netflix og en masse spil, vil være med.

I følge The Verge, betyder Android TV ikke, at Chromecast forsvinder. Chromecast er en USB-stik, der skal sættes i fjernsynet via HDMI-stikket, som så kan bruges til at streame indhold fra mobil, tablet eller computer til fjernsynet.

Kilde.