Her er de tyske iPhone-priser
T-Mobile er nu klar med tre abonnements-priser til tyske iPhone-kunder. Alle priserne kan være en indikator på hvordan priserne bliver her i landet, når iPhone ventes at blive lanceret næste år.
De tre abonnements-priser er:
· Complete M, 49 euro per måned (ca. 360 kroner), inklusive 100 minutters taletid og 40 SMS’er
· Complete L, 69 euro per måned (ca. 510 kroner), 200 minutters taletid og 150 SMS’er
· Complete XL, 89 euro per måned (ca. 660 kroner), 1000 minutters taletid og 300 SMS’er
Foruden de månedlige udgifter koster iPhone også et engangsbeløb på 399 euro, der svarer til omkring 3.000 kroner.