Her er listen over de kommende Windows Phones i Danmark

Vi bliver ikke oversvømmet af Windows Phone-modeller i Danmark de kommende måneder, men et par håndfulde kommer der. Tjek listen her.

Her er listen over de kommende Windows Phones i Danmark

Vi kender allerede til et par af de nye Windows Phones, nemlig HTC  Titan og HTC Radar. De står til at ramme det danske marked til oktober. Også Samsung Omina W er lanceret og kommer ud i butikkerne til november.

En kilde hos Microsoft fortæller, at vi også kan vente en Samsung Wembley til november og LG Miracle til januar. W’et i Omnia W står dog formentlig for Wembley – det navn, som tidligere har været i spil til Omnia W, så der er nok tale om den samme model.

Derudover er der så også de gamle Windows Phone 7-modeller HTC Mozart, HTC Trophy, Samsung Omnia 7 og LG Optimus 7, der alle kan opdateres til Windows Phone Mango.

Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme Nokias Windows Phone, men det står uklart, hvornår den kommer ud på markedet. Med lidt held sker det inden årets udgang.

Men der er også flere modeller på spil. Et Microsoft-website i Canada har listet en række modeller i forbindelse med en konkurrence og her afsløres modeller som  Samsung Yukon, Nokia Searay og Nokia Sabre. Disse modeller kommer formentlig også til Danmark i løbet af 2012.

Det er desværre sparsomt, hvad der findes af specifikationer til de nye modeller.