Her er prisen for Samsung Galaxy S4 hos de danske operatører
Den samlede mindstepris for Samsung Galaxy S4 varierer naturligvis alt efter, hvilket abonnement du går efter hos den enkelte operatører. De fleste operatører har flere forskellige abonnementer, der spænder fra et par timers tale og få MB data til fri tale og mange GB data inkluderet.
Så da vi gik på jagt efter priser hos de forskellige operatører, valgte vi det abonnement, som vi selv synes er mest passende for en mobil som Galaxy S4. Det betyder, at vi har haft mængden af data inkluderet i prisen som det vigtigste punkt. Nuvel, man bruger selvfølgelig også sin mobil til at tale i, men vi har først og fremmest prioriteret data, som vi synes, der skal være forholdsvis meget af til en mobil som Galaxy S4. Og de abonnementer, der har forholdsvis meget data inkluderet, har også forholdsvis mange taletimer inkluderet.
Vi har Samsung Galaxy S4 – se stor unboxing her
Vi har valgt, at der som minimum skulle være 3 GB data inkluderet hver måned. Alle priser er fundet på operatørernes respektive hjemmesider per 23. april. Operatørerne er sat op i alfabetisk rækkefølge.
Hvor hårdfør er den hårdføre skærm på Galaxy S4? Se med på video her i fight med knive og nøgler!
Call Me
Call Me sælger Samsung Glaaxy S4 sammen med et abonnement med 6 timers tale og 6 GB data.
Du betaler 796 kroner for mobilen hver måned i 6 måneder og selve abonnementet koster 149 kroner.
Det giver en samlet mindstepris på 5.817 kroner for Galaxy S4 plus abonnement i seks måneder.
Onfone
Hos Onfone kan du betale for Galaxy S4 over seks måneder. Så koster den 788 kroner om måneden og landet på en samlet pris på 5.092 kroner med diverse tillæg.
Skal du samtidig have et abonnement med 3 GB data, skal du betale 249 kroner om måneden (plus oprettelsesgebyr på 99 kroner), så får du også fri tale oven i og tjenesten Fri Musik og Fri Facebook.
Samlet mindstepris for mobilen og abonnementet med 3 GB data lander på 6.685 kroner for de første seks måneder.
TDC
TDC reklamerer lige nu på deres hjemmeside, at man kan købe Galaxy S4 med et abonnement med 2 timers tale og 3 GB data. Abonnementet koster 229 kroner og sammen med prisen for telefonen på 4.760 kroner plus diverse gebyrer, løber mindsteprisen for seks måneder op i 6.333 kroner.
Telenor
Hos Telenor kan man skrive sig op til Galaxy S4, men de oplyser ikke prisen for telefonen, hvis man betaler den over 6 måneder. Man kan købe den med forskellige abonnementer. Tager man det klassiske med 5 timers tale, fri sms og mms samt 3 GB data, koster det 1.380 kroner for seks måneder og oven i kommer så prisen for selve telefonen. Men den kender vi som sagt ikke endnu hos Telenor.
Telia
Hos Telia kan man få Samsung Galaxy S4 med abonnementet 4Everything Light med fri tale og 20 GB data samt Spotify til 299 kroner om måneden. Selve telefonen koster 4.059 kroner. Den samlede mindstepris for seks måneder med diverse gebyrer løber op i 5.952 kroner.
Telmore (opdateret 24. april)
Telmore oplyser i dag (24. april), at de nu også sælger Galaxy S4. Prismæssigt ligger de med en mindstepris for de første seks måneder på 5.673 kroner – for det får man telefonen og 10 timers tale og 5 GB data hver måned.
3
3 tilbyder allerede nu flere forskellige typer abonnementer til Galax S4. Det abonnement, de selv fremhæver, når man kommer ind på deres hjemmeside, er med 5 GB data og fri tale til 179 kroner. Du betaler derudover 680 kroner om måneden i 6 måneder for selve telefonen. Mindstprisen bliver 5.652 kroner over seks måneder.
Hos Oister, Fullrate/M1 og CBB kunne man ved publicering ag denne artikel ikke bestille Samsung Galaxy S4 endnu.