Her er prisen for Samsung Galaxy S5
Op til MWC 2014 var der rygter om, at Samsung ville sænke prisen på Galaxy S5 sammenlignet med Galaxy S4 for at lokke flere købere til. Galaxy S4 solgte ganske enkelt ikke tilfredsstillende.
Men billigere bliver den ikke, tværtimod.
Da Galaxy S4 ramte de danske butikker, stod den i 5.200 kroner. Samsung Danmark oplyser til mobil.nu, at startprisen for Galaxy S5 bliver 5.499 kroner, den bliver med andre ord cirka 300 kroner dyrere end forgængeren.
Du kan se den aktuelle pris for Samsung Galaxy S4 med abonnement lige nu på Danmarks nye prissammenligningssite, mobilkunden.dk.