Her er Samsungs billige Android-mobil

Vi har allerede hørt rygter om den, og nu er det første billede af Samsungs første billige Android-mobil så dukket op på nettet.

Her er Samsungs billige Android-mobil

For noget tid siden kunne vi berette om navnet på en ny Android-model fra sydkoreanske Samsung. Modellen hed Galaxy Lite, men ellers var det meget begrænset med informationer om modellen. Nu er flere informationer og tilmed et billede af modellen dukket op.

Tager kampen op mod HTC

Det er det franske Android-site FrAndroid, der har fået fat i et billede af modellen. Der skulle være tale om en billig model, der skal tage kampen op mod den kommende HTC Click, der skulle være HTC’s bud på en billig Android-model.

Masser forbindelsesmuligheder

Ud over billedet er det nu også blevet oplyst, at Samsung Galaxy Lite skulle have både 3G, WiFi og GPS samt en trackball. Modellen skulle komme ud i Frankrig allerede i oktober måned. Om det også gælder for Danmark, vides dog endnu ikke.

Kilde: FrAndroid