Her er verdens nye nummer 1

Så ser det ud til, at Nokia må forlade tronen som verdens bedstsælgende mobilproducent – Samsung er den nye konge, ifølge Reuters.

Her er verdens nye nummer 1

Efter 14 år som verdens største mobilproducent tyder meget på, at Nokia nu må trække sig fra tronen og overlade den til Samsung. Det skriver Reuters, efter at have talt med en række analytikere.

Ifølge analytikerne forventes det, at Samsung har solgt i alt 88 millioner produkter i årets første kvartal mod Nokias 83 millioner.

Samsung afslører salgstallene den 27. april

Nokia overtog pladsen som verdens største mobilproduent i 1998 fra Motorola – den gang var Samsung lige trådt ind på mobilscenen. Nokia havde således 40 procent af hele mobilmarkedet i en årrække, men siden iPhone kom på scenen og viste, hvordan sådan en skulle skrues sammen, er det gået stødt tilbage for Nokia.

En af de analytikere, som Reuters har talt med, forklarer, at det formentlig vil irritere Nokia ud fra et PR-perspektiv, men at det reelt intet betyder for dem – Nokias problemer vil stadig være de samme, uanset om de er nummer 1 eller 2.

Kilde.