Hjemmebio i mobilen

Hjemmebio i mobilen

Du kan snart vise dine billeder og film, som du har taget med kameramobilen, direkte på væggen derhjemme i stor format. Det er det engelske firma Light Blue Optics, som har udviklet en miniprojektor, som kan bygges ind i mobiltelefonen eller lommecomputeren.

I stedet for lamper og linser anvendes laser og hologram til at projicere billederne op på væggen. Det gør, at projektoren kan gøres lille og desuden produceres meget billigt. Og billederne skal kunne vises med 200 billeder i sekundet.

Light Blue Optics viste for nyligt en fungerende prototype, men de første kommercielle produkter kommer sandsynligvis ikke ud i butikkerne før om to til fire år.